Karrysuppe m. rejer, fersken og salat

karrysuppe-m-rejer-fersken-salat-opskrift-1
Karrysuppen anrettet med ekstra rejer, fersken og frisk salat

Nem og lækker karrysuppe med løg, tomat, fersken og rejer. God til en kold efterårsaften hvor man trænger til at få varmen, eller som natmad til festen.

Ingredienser (4 pers.)

  • 3 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2-3 spsk. karry (afhænger af hvor stærk den er)
  • 1 dåse hakkede tomater (ca. 400g)
  • 1 stor dåse ferskner med saft (ca. 800g)
  • 2-3 dl. grøntsags-bouillon
  • 200g pillede rejer
  • 2½ dl fløde (kan evt. undværes, men smager godt)
  • 1 hoved hjertesalat el. lign
  • 1 flute eller andet godt brød som tilbehør

Tilberedning af Karrysuppe

  1. Løgene hakkes og hvidløgene presses.karrysuppe-m-rejer-fersken-salat-ingredienser
  2. Find en gryde der er stor nok til al suppen, og rist den tørre karry i gryden ved middel varme i 1-2 minutter. Dette øger smagen af krydderiet, men pas på at det ikke bliver for mørkt og brænder på.
  3. Kom lidt olie i gryden, og svits løg og hvidløg sammen med karryen ved høj varme i 1-2 minutter.
  4. Hæld de flåede tomater og bouillon i gryden og skru ned på medium varme.
  5. Saften fra fersknerne hældes i gryden med suppen. Fersknerne skæres i mundrette stykker, hvorefter halvdelen kommes i gryden, og den anden halvdel anrettes i en skål til servering.
  6. Karrysuppen bringes i kog, og simrer i 5-10 min, hvorefter fløden tilsættes og suppen smages til med salt, peber. Tilsæt evt. ekstra karry hvis suppen ikke er stærk nok.
    Tip: Hvis suppen er for stærk, kan den fortyndes med yderligere et par dl. bouillon.
  7. Når karrysuppen smager som den skal, blandes halvdelen af rejerne i suppen, og den anden halvdel anrettes i en skål til servering.
  8. Hak salaten i små aflange stykker, og server suppen sammen med et godt brød og de 3 skåle med ekstra tilbehør: salat, rejer og fersken.

Velbekomme!

Karrysuppen er meget velegnet til at forberede dagen i forvejen, så den bare skal varmes og serveres. Her kan det anbefales at vente med at komme rejerne i suppen, indtil den er opvarmet, et par minutter inden servering.

Ligeledes, er karrysuppen egnet til nedfrysning, hvor det også anbefales at vente med rejerne til efter at suppen er tøet op, lige inden servering.

Har du prøvet opskriften, og måske serveret den til en festlig begivenhed?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor, til inspiration for os andre!

Kommentarer